Målsætning

Målsætning for Børnehuset Mølleløkke

Indhold

    Vi ønsker at skabe små trygge og pædagogiske  læringsmiljøer, som fremmer børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Legen betragtes som grundlæggende og vi ønsker at tage udgangspunkt i børneperspektivet.

    Vi vægter at skabe gode og betydningsfulde børnefællesskaber, da det er vigtigt, at alle børn har venner og  voksne, de har en god relation til.

    Vi ønsker at skabe trygge rammer i mindre enheder, hvor børnegrupperne har egen indgang.

    Personalets betydeligste arbejde består i at skabe et trygt og udviklingsfremmende miljø - præget af høj faglig kvalitet og udvikling - omkring børn og forældre.

    Vi bestræber os på et respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og personale, hvor vi mødes i en åben, ligeværdig og engageret dialog og betragter barnet som vores fælles udgangspunkt og interesse.

    Vi vægter at skabe gode og betydningsfulde børnefællesskaber, da det er vigtigt, at alle børn har venner og voksne, de har en god relation til.

    Ingen børn er ens og derfor er det vigtigt for os, at børnene lærer at kunne rumme hinandens forskelligheder, behov, baggrund og udvikling. Alle børnene skal opleve at blive set, hørt og forstået og styrkes i at blive frustrationsrobuste, dialogstærke og rummelige overfor mangfoldighed.

    Legen har værdi i sig selv. Læring sker gennem den frie leg, i planlagte aktiviteter og i daglige rutinesituationer.

    Vi ønsker at skabe tryghed for børnene i forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave, ligesom fra børnehave til skole

    Personalets betydeligste arbejde består i at skabe et trygt og udviklingsfremmende miljø - præget  af høj faglig kvalitet og udvikling - omkring børn og forældre.

    Vi vægter at den voksne er bevidst om sin egen rolle og veksler mellem at gå foran, ved siden af og bag ved børnene for på bedst mulig vis at understøtte deres trivsel, udvikling, læring og dannelse.

    Vi vægter at den voksne udstråler vilje, lyst og engagement og som planlægger aktiviteter, der fremmer børnefællesskaber , som tager udgangspunkt i børnenes interesser, nysgerrighed, umiddelbare handlinger og egne ideer.

    Vi bestræber os på et respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og personale, hvor vi mødes i en åben, ligeværdig og engageret dialog og betragter barnet som vores fælles udgangspunkt og interesse. Forældrene skal føle sig velkomne og trygge ved at aflevere deres barn i institutionen.

    Vi ser forældrene som eksperter i deres egne børn og står til rådighed for en professionel snak samt rådgivning, og inddrager tidligt forældrene, hvis vi er bekymret for deres barns trivsel og udvikling.

    Vi ønsker at skabe en kultur blandt forældrene præget af fællesskabsfølelse - såvel i  dagligdagen som til arrangementer.

    Børnene skal have kendskab til nærmiljøets/ lokalmiljøets muligheder -  såvel kultur, erhvervsliv, fritidsinteresser  som natur.

    Vi vægter et tæt samarbejde med skolen

    Bæredygtighed: Vi ønsker at børnene bliver bevidste om, hvordan vi alle skal være med til at passe på vores jord, så den består også for de næste generationer.

    Børnehuset Mølleløkke ønsker at være med til at skabe livsduelige børn. Livsduelighed  skabes via gode relationer og handler om at udvikle så meget selvværd og selvtillid, at barnet kan håndtere modgang uden at verden bryder sammen.

    Når et barn er trygt og trives, kan det lære og udvikle sig.